Vox 11

Vox 11 er et unikt og internationalt anerkendt rytmisk vokalensemble med dybe rødder i den jyske muld.

Gruppen består af 11 rutinerede sangere, som siden 2002 har sunget groove-baseret a cappella musik inspireret af moderne R&B, pop/rock og det nordiske klangunivers. Gruppen er prisbelønnet og har koncert- og turnévirksomhed i såvel ind- som udland. 

Bag sig har Vox 11 tre albumudgivelser: Take Off fra 2008,  Roots fra 2013 samt Home for Christmas 2015. Derudover har gruppen udgivet en håndfuld singler og dertilhørende musikvideoer.

I en række sammenhænge har Vox 11 optrådt for prominente skikkelser som fx Hendes Majestæt Dronning Margrethe, prinsgemal Henrik, Grevinde Alexandra, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, Bent Fabricius Bjerre m.fl. 

Gruppen har optrådt live på DRTV flere gange og har i foråret 2022 optrådt på Det Kongelige Teater. 

Med Vox 11 er man sikret en unik koncertoplevelse takket være gruppens indlevelse, musikalitet, samklang og særlige charme, som gang på gang fænger, berører og bevæger. 

Heidi Bisgaard Jondahl er medsyngende leder af Vox 11. 

Sangere

Sopraner: Camilla Elving Hyttel, Natasja Becker Vinther og Stina Nørgaard
Alter: Heidi Bisgaard Jondahl, Helle Lodahl Madsen og Tine Ohrt
Tenorer: Jesper Albæk Byrialsen og Thue Thesbjerg
Beat og bas: Jonas Hove, Mogens Warming og Casper Zolon Nielsen